Matematik er Ikke Sværere End vi Gør Det Til

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt venner og bekendte sige, at de er ?dårlige til Matematik?. Det er en tanke der er så udbredt, at det nærmest er generelt accepteret, at matematik er svært. Det er lidt underligt, da det ikke er noget vi ser med særligt mange andre fag. Ethvert fag kan selvfølgeligt være udfordrende, og alle kan døje med en dansk stil eller et spørgsmål om geografi. Alligevel hører vi meget sjældent folk sige, at de er dårlige til dansk eller dårlige til geografi. Det ville nærmest være underligt at sige: begge fag er jo utroligt brede. Måske har du udfordringer i ét aspekt af faget, men overordnet set gør du det jo meget godt. Når det kommer til matematik, så ser folk det dog som ét samlet hele, der er vildt kompliceret. Men matematik er ikke sværere, end vi gør det til!

Jeg tror problemet udspringer af, at matematik på overfladen virker meget fjernt, fra den virkelighed vi interagerer med til hverdag. Dansk, engelsk og tysk er rimeligt nede på jorden. Vi bruger sprog hver eneste dag, og vi har en forståelse for, at folk taler forskellige sprog i forskellige lande. Vi har lært vores modersmål uden at tænke over det, da vi voksede op. Sprog er altså noget vi let kan forholde os til. Det samme gælder geografi: vi har allerede en god intuitiv forståelse af hvor ting er placeret. Du ved nogenlunde hvor dit hjem er, i forhold til skolen, og hvordan man kommer rundt. Det er ikke som sådan svært, at udvide denne intuition, til at indeholde hele verden. Geografi går altså også ind, og har en plads i noget, vi allerede har en dyb forståelse for.

Det der gør matematik anderledes er, at mange af koncepterne er relativt fremmede. Børn kan godt opbygge en intuitiv forståelse for tal: selv små børn er i stand til at tælle eksempelvis. Men så snart det bliver lidt mere avanceret, så mangler det intuitive fundament. Det er en ny verden man træder ind i, hvor symboler og tal sammensættes. Men det betyder ikke, at matematik er svært: det betyder bare, at du ikke har et naturligt forspring, som du har med de fleste andre fag. Du er altså nødt til at lægge kræfterne i for at lære de fundamentale ting nu.

Det største problem med matematik er faktisk, at det er så udbredt og accepteret, at kalde matematik for ?svært?. Når forældre og andre voksne siger at matematik er besværligt, så hører børnene det, og tror på det. Så vi bør holde op med, at fortælle den slags løgne til børn. Giv dem i stedet et matematikfessor hæfte, og lær dem matematik fra bunden af: uden at gøre det mere kompliceret, end det reelt er.